Artiklen er tidligere bragt i Budstikken Kolding, 2008

Ny psykoterapeutisk praksis i Kolding

- er i rivende udvikling med stigende efterspørgsel på ”en udenforstående, professionel at tale med”.

Terapi betyder i al sin enkelthed ’tjeneste’ eller ’kur’. En terapeut er således en udenforstående person, som tjener, plejer og kurerer mennesker med den terapiform, den enkelte terapeut har valgt som sin profession.

Anette Christensen, 39, uddannet familie- og psykoterapeut, besluttede for år tilbage, at det psykoterapeutiske fagområde, skulle være hendes vej. Hun fortæller, at hun i mange år har arbejdet med mennesker i forskellige sammenhænge og heri specielt interesseret sig for samværets og sprogets betydning og virkning på vores personlige tilfredshed, glæde, balance og udvikling.  

Efter at have afsluttet den 4 årige familieterapeutiske uddannelse, med certifikat og et flot gennemsnit i teori- og praksisdel på 10, har Anette nu opstartet selvstændig psykoterapeutisk praksis i Seest, Kolding.

Den 4 årige uddannelse til familieterapeut på instituttet S.I.F. udvikler sig også hele tiden og lever i dag op til Socialministeriets skærpede krav til de psykoterapeutiske uddannelser i Danmark.

Uddannelsen omfatter, udover undervisning i psykologiske teorier og praktisk træning, tilmed en god portion egenterapi og supervision, som lever op til Psykoterapeutforeningens optagelseskrav og som bl.a. ruster terapeuten til at lytte åbent og anerkendende til forskellige menneskers forskellige historier og problematikker.

”Hvad kommer folk typisk i terapi med?”

”Overordnet set er motivationen, at der er noget i folks hverdag og liv, der er besværligt og som gør ondt og som de ønsker, skal være anderledes, men det kan også gå den anden vej, at man får lyst til personlig udvikling og på den måde øger muligheden for at komme problemerne i forkøbet.”

 ”Personlig udvikling – men jeg troede, at folk først starter i et terapiforløb, når de har det meget skidt og læsset så at sige er tæt på at vælte?”

Anette smiler og forklarer, at sådan er det i nogle tilfælde, men tilføjer, at det de seneste år mere er tendensen, at vi bliver bedre og hurtigere til selv at vurdere, beslutte og tage ansvaret for at bede om hjælp i god tid, når vi mærker, noget skal være anderledes og bedre.

 ”Hvad motiverer typisk folk til at opsøge en terapeut?”

”Det er et stort spørgsmål og meget individuelt, men det korteste svar jeg kan give dig, er, at folk bliver bevidste om, at de ikke behøver at leve med de besværligheder og symptomer, der begrænser dem i at leve det liv, de ønsker. Men der er selvfølgelig mange delelementer, som bevidsthed om behovet, lyst, kendskab til at tingene kan være anderledes osv., der skal gå op i en højere enhed, før motivation og initiativ til et psykoterapeutisk forløb tager sin form.”

”Kræver det noget specielt for at deltage i et samtaleforløb?”

”Undersøgelser viser, at langt størstedelen får det bedre under og efter et forløb, og at de fleste mennesker, i kraft af deres nye redskaber og indsigt, kommer til at føle betydelig forandring i form af mere glæde, værd, lyst, energi, ro og/eller fornyet mod på tilværelsen. Som udgangspunkt er det mest afgørende blot, at man er motiveret for forandring ellers kræves der ikke noget specielt for, at klienten kan få et mere tilfredsstillende liv.”

”Hvad er det, der gør, at man bliver gladere, føler sig mere værdifuld og mere rolig under og efter et terapiforløb?”

”Det er individuelt fra person til person, men nogle oplever det afgørende at opdage, at der findes nye og anderledes måder at se tingene på, end de først troede. Og så det der med at opleve, at ’indviklede knuder bliver viklet ud’ og derfor bliver til at forstå og gøre noget ved – det er befriende og glædeligt for de fleste.”

”Indviklede ’knuder’?”

”Med ’knuder’ mener jeg, at problemer kan være så indviklede, at man hverken kan se hoved eller hale i tingene, og lyset for enden af tunnelen ikke er til at få øje på, og måske i værste fald tænker man, at tingene ikke kan ændres.”

”Hvis det er så godt at gå i et forløb, hvorfor går så ikke alle hos en terapeut og får noget mere energi og glæde i livet?”

Anettes milde latter fylder rummet, og anerkendende tilføjer hun, at det heldigvis fortsat er in og fornuftigt at finde en nærtstående, fortrolig samtalepartner i et familiemedlem eller hos en ven/veninde, mens andre foretrækker at tale med en udenforstående, som er uddannet til at stille de rigtige spørgsmål og som de ikke følelsesmæssigt skal forholde sig til.

”Men jeg tænker også, at vi som udgangspunkt er vokset op i et samfund, hvor individualisme og det at kunne klare sig selv, vægtes højt, men det er let at se, at tendensen går i en ny retning. I dag oplever vi en holdningsændring i forhold til det at bede om hjælp i form af en udenforstående at tale med. For eksempelvis er det for mange unge mennesker sjældent et spørgsmål om stolthed, frygt eller ønsket om at klare ærterne selv, men mere en konstatering af, ’jeg har det ikke så godt lige nu, jeg har brug for én at tale med, så det beder jeg om’, længere er den ikke. Og sådan skal det være, der er jo ikke noget hokuspokus i et samtaleforløb. Én at tale med er alles ret og de flestes behov.”

 ”Hvad er forskellen på en psykoterapeut og en familieterapeut?”

”Familieterapeut er betegnelsen for en psykoterapeut, der både er uddannet til at arbejde med børn, unge og voksne i individuelle, par-, familie- og gruppeforløb, altså kan man godt være uddannet psykoterapeut uden at være uddannet til at have samtaler med familier og grupper.”

 Anette fortæller videre, at det, hun i sit arbejde som terapeut, oplever som tilfredsstillende og motiverende er, når en klient, gruppe, familie eller et par sidder i eller forlader lokalet opfyldt af en følelse, hvad enten det er glæde, vrede eller ked-af-det-hed, det er nemlig alt sammen en del af det at udvikle sig. ”Det fascinerer mig at opleve, hvordan sproget, både det verbale og nonverbale, kan påvirke og forandre vores måde at opleve udfordringer og problemer på. Hvordan den øgede indsigt i os selv og andre mennesker skaber mere ro, energi og balance, øger vores evner til at tænke positivt og anerkendende samt muligheden for at træffe personlige og tilfredsstillende beslutninger.”

Undervejs i et terapeutisk samtaleforløb støder man på flere udfordringer, nogle svære andre spændende. Den første, og ofte sværeste, udfordring man står overfor, kan for nogen være det at finde modet til at kontakte en terapeut. For andre kan det opleves naturligt at fortælle om det, der fylder og gør ondt til en fremmed og udenforstående. Anette tilføjer, at det er noget med ikke at tænke så meget over det, men at ’gribe røret’ og så bagefter opdage, som med så mange andre ting, at det slet ikke var så farligt og svært, som man frygtede.

Anette Christensen tilbyder i sin praksis individuel psykoterapi og coaching, parterapi, familieterapi samt familierådgivning.

Derudover opstartes løbende grupper for ’skilsmisseramte børn og unge’ samt gruppeforløb med det overordnede emne ’ønske om mere tro på og tillid til sig selv’. Sidstnævnte opstartes både får børn og unge samt voksne, se mere på hjemmesiden el. ring på tlf. 2280 9035.

Endelig tilbyder Anette iht. Servicelovens §54 at være støtteperson og familievejleder for forældre med børn anbragt udenfor hjemmet.

Efter en behagelig, nærværende og varm samtale med psykoterapeut Anette Christensen er det nu tid til at runde af for denne gang. Jeg har i løbet af samtalen besluttet mig for, at jeg vender tilbage, når det engang bliver min tur til at opsøge én at snakke med.