v. Anette Christensen Familieterapeut MPF

Velkommen hos

Kolding Familieterapi

Sandplay- og Hypnoterapi

Jeg glæder mig til at byde dig/jer velkommen i klinikken. Hos Kolding Familieterapi, Sandplay- og Hypnoterapi tilbydes parterapi, familieterapi samt individuelle forløb til voksne og børn.

Under vores første samtale hører jeg mere om, hvad der bringer dig/jer herhen og sammen skaber vi dét forløb, som du/I synes, passer godt til dig/jer. Det betyder, at der også er mulighed for at lave kombinationsbehandlinger, hvor eks. parterapi og hypnoterapi effektivt går hånd i hånd. 

Din udvikling og tryghed under forløbet er af højeste prioritet, og det betyder bl.a., at der undervejs gøres status for at sikre, at du/I får det ud af samtalerne, som der er behov for.

Gennem de seneste 16 år har jeg været fuldtidsbeskæftiget som selvstændig familie-/psykoterapeut. Kontinuerligt uddanner jeg mig og deltager i kurser indenfor relevante psykoterapeutiske områder, ligesom jeg giver og modtager supervision i samarbejde med erfarne kollegaer. Det betyder bl.a., at du tilbydes en kompetent, behagelig og effektiv behandling i trygge rammer. De etiske regler omkring psykoterapi og tavshedspligt er en naturlig del af mit arbejde.
På de næste sider finder du mere information om de forskellige behandlingsformer, der tilbydes.

Det kan være en stor beslutning at starte i et forløb, så ring eller send mig en sms/mail, hvis du har spørgsmål eller har brug for at drøfte et emne, der optager dig, inden opstart.
Tlf. 2280 9035
Mail: iterapi-kolding@stofanet.dk.
Der modtages ikke henvisninger fra egen læge. Har du en henvisning, skal du henvende dig til en psykolog med ydernummer.
I perioder tilbydes der kort ventetid.

Se mere under "velkommen" og "kontakt".


Klinikken finder du i Psykologhuset, som er centralt beliggende og nemt at finde i Kolding tæt ved Banegården, Biblioteket og overfor Rutebilstationen.

Under linket "Velkommen" finder du flere oplysninger samt beskrivelser af, hvad tidligere klienter har oplevet i deres forløb.

_________________

Hvis du ikke finder det, du søger her på siden, kan jeg, som medlem af Dansk Psykoterapeutforening, anbefale dig at kigge på deres hjemmeside for at finde en psykoterapeut i dit område, der tilbyder netop dét, du har brug for.